Hvem er vi?

 
  Jan: Den første & største fiasco af os alle! Det var Jan og hans store kærlighed til italiensk vin, som lagde grundstenen til fiasco-vine.dk. Jans filosofi er, at vin ret og slet er et landbrugsprodukt, og det kan ikke være rigtigt, at man skal have studenterhue på for at nyde et glas vin!
   
  Michele: Jans kone og fiascos bedste næse - og spørger man Jan, er der en klar sammenhæng mellem de to ting. Er der faldet en støvdrager fra en krokus ned i et 26 hektoliters fad med vin, kan man være ganske sikker på at Michele, når hun stikker næsen ned i et glas af det færdige produkt, vil sige: "Næsen er safran"!
   
  Erling: Rendyrket vinelsker - når bare den er italiensk! Og han nægter at lade sig trykke af studenterhuen. Før vi fordyber os i nuancerne i en vin, er Erling vores første rettesnor; hans første bedømmelse af en vin er enten: "Den kan jeg ikke lide" eller "Den smager osse godt"! Og det holder altid!
   
  Ellen Marie: Gift med Erling og firmaets opslagsværk. Hun har en til tider irriterende stor viden om italiensk vin. Har en helt utrolig evne til at få Erling til at lave de mest fantastiske italienske retter, til stor glæde for os alle. Giver sjældent en vin dumpekarakter, for, som hun siger: "Den får 1 stjerne ud af 6, men der kun fordi, der er alkohol i"!